Solcelleanlæg eller Sol til El

Solcelleanlæg og solenergi er nye begreber for mange danskere, men begge begreber vinder mere og mere indpas, i takt med der tales mere og mere om miljørigtig grøn energi, og knappe fossile ressourcer. Men hvad er det her for noget, og hvordan virker det?

Et solcelleanlæg er i princippet alle komponenter, der gør det muligt at omsætte solenergi til elektrisk energi. Komponenterne kan anskaffes ved at betale dem her og nu, eller låne beløbet i banken. Det beløb der tidligere gik til at betale elregningen, kan i stedet anvendes til at tilbagebetale et solcelleanlæg. Det er vel og mærke, uden ydelsen stiger i forhold til hvad man betaler på elregningen i dag. Derfor er det interessant for de fleste danskere.

Solcelleanlæg – komponenterne

Et solcelleanlæg består af de komponenter, som vist på billedet. Det er ikke mange, og generelt er alle komponenter i et solcelleanlæg robuste.

Solceller

Solcellerne er den komponent der omsætter solenergien til elektrisk strøm. Den teknologiske udvikling af solcellerne har de senere år taget voldsom fart, da dette har medført prisfald, og det dette der er årsagen til at investeringen i et solcelleanlæg er interessant.

Solcellerne består af kvarts som der bliver bearbejdet på den rette måde. Dette giver en elektrisk komponent der kan generere en jævnstrøm, samt komponenten er særdeles modstandsdygtigt. Producenterne af solceller garanterer ofte, en ydelse efter 20 år på 80 %, set i forhold til den nye solcelle.

Jævnstrøm

Jævnstrøm er samme strøm som der findes på et batteri. For atjævnstrømmen kan tilsluttes til nettet, skal den omsættes til vekselstrøm via en inverter, eller måske mere sigende, en vekselretter. Jævnstrøm er dermed hovedstrømmen i et solcelleanlæg.

InverterDenne komponent, er den dyreste i et solcelleanlæg, og har forventeligt en kortere levetid end solcellerne.  Denne komponent afgiver varme og skal placeres godt ventileret. Jo mere varme der afgives, jo større tab er der i komponenten, og jo mindre strøm produceres. Energinet.dk har lavet enpositivliste over invertere der godkendte til det danske marked.

Vekselstrøm

Vekselstrømmen der genereres i et solcelleanlæg kan enten forbruges direkte i husstanden, eller den kan lagres på nettet. Når solcelleanlægget producerer mindre strøm, eksempelvis om vinteren, er det muligt at tage fra den strøm der eksempelvis om sommeren, var lagret på nettet.

Elmåler

Når et solcelleanlæg producerer mere strøm end der optages, siger man at elmåleren løber “baglæns”, og strømmen lagres på nettet. Dette er ofte om sommeren. Når der optages mere strøm end der produceres, løber din elmåler forlæns, hvilket typisk er om vinteren. Et solcelleanlæg er korrekt dimensioneret, når optaget og afgivet energi er det samme, set over et år.